Sponsoreret
Sådan en tur til de fjerne egne med en flyvemaskine, kan betyde mange timer i et sæde, hvor ens frihed er en kende begrænset. For mange mennesker er det utroligt mange timer, og tiden kan være svær at udfylde, men for én gruppe mennesker er turen særligt lang: Rygerne.
Ja, de gode gamle dage, hvor rygekabiner var et fremmed ord, er forbi. Vi kan ikke længere sidde i sæde 24F og pulse løs på tobakken. Ydermere er flyene ikke udstyret med en sådan rygekabine. Derfor er det mange timer, der skal slås ihjel, for ikke at blive mindet om rygetrangen. For nogle mennesker kan det virke helt afskrækkende, og turen til Thailand, bliver derfor aflyst. Her får du et par tips til, hvordan du overkommer rygetrangen, når du flyver.
Få nikotin på andre måde
Selvom du ikke kan ryge, kan der stadig være mange kilder til nikotin, som du gerne må indtage, når du flyver. For eksempel kan du købe nikotintyggegummi i mange smagsvarianter, som mint, frugt osv. Det kan du sidde og tygge på som almindeligt tyggegummi, uden at det forstyrrer din sidemand.
Alternativt kan du købe en pakke snus til at tage med i flyet. De små puder ligger og passer sig selv under læben, og giver mere nikotin end tyggegummiet.
Læs dig igennem
Lufthavne er som regel fulde af bøger, magasiner og aviser. Det er derfor ikke svært at finde noget læsestof, der kan fjerne dit fokus fra din rygetrang. I flere magasiner findes også små spil som kryds & tværs og sudoku bagerst i magasinet. Her kræves der en aktiv handling af hjernen, hvilket altså tvinger dine tanker over på noget andet.
Om ikke andet kan læsestoffet måske lulle dig i søvn, så du i det mindste kan sove dig igennem det røgfri helvede.